Velkommen til Camillas side

Som du nok har fundet ud af er mit navn Camilla. Jeg går til daglig på handelsskolen, hvor jeg er i gang med mit andet år. Sidste år fik jeg Pixi, eller Pixiline som hun også bliver kaldt.


Dette er min hund Pixi

Lidt historie om Cotonen:
Den   første  Coton de  Tulear,  eller Bomuldshunden som  den også  kaldes, kom første gang  officielt  til  Danmark  i  1989.  Racen  stammer fra  Madagaskar  og  er opkaldt efter byen Tulear og har været kendt siden 1500-tallet.   Man regner med, at racen er opstået som en blanding med bl.a.  Bichon og  Malteser ombord på handelsskibe i Det indiske   Hav  i  1500-tallet.   Coton'en  er  også  blevet   kaldt  "Krokodillehunden" da man tidligere brugte dem til at advare om netop krokodiller. Læs evt. mere om cotonens historie i bogen: Coton de Tuléar - Bomuldshunden fra madagaskar.

Coton'en som familiehund:
En Coton De Tulear er alle tiders familiehund.  Den er meget lærenem og intelligent og bruges  derfor  også  af flere  cirkusartister  rundt omkring i verden.    Cotonen  er en lille  selskabshund  med lang, hvid, bomuldsagtig pels. Det er en meget  kærlig,  og legesyg lille  hund der er  meget trofast og let at opdrage. 

Coton'er  er en meget børnevenlig hund, hvis børnene også er hundevenlige. Den er altid med  på leg og boldspil. Hvis der ikke er nogen at lege  med, leger den gerne med sig selv, og  kan få  lang tid til at gå med  en  bold   eller  et  tyggeben   som den  kaster rundt  med.    Dette  er  meget underholdende  at følge  med  i.  

En Coton  bliver   hurtig  gode   venner med  alle  familiens  medlemmer  også  andre kæledyr.
Spørgsmålet er så, om de dyr der allerede er i familien, tager godt imod den lille Coton-hvalp.
En  Coton   tager   gerne   med   på  lange spadsereture, dog ikke før den er færdigudviklet.
Cotonracen   er  en  meget  sund   og stærk hunderace  under   streng  kontrol af Dansk Kennelklub for at sikre mod indavl og skavanker.